Søren Krarup når den 7. juni nye højder i absurditet, når han forsøger at bilde os ind, at vi har kristendommen at takke for religions- og ytringsfriheden. Man ser for sig, hvordan kristne i det meste af to årtusinder har kæmpet for at indføre såvel religions- som ytringsfrihed, før det endelig lykkedes at lancere tanken en gang i det 18. århundrede.

Nej, Søren Krarups påstand er og forbliver historieforfalskning. Den religions- og ytringsfrihed, vi i dag opfatter som en del af demokratiets fundament, udspringer af et opgør med fortidens autoriteter, heriblandt ikke mindst den autoritære og intolerante kristendom, der har præget en stor del af Europas historie: Først i form af kirken, uden for hvilken der ikke fandtes frelse, og siden af de forskellige kirker, heriblandt den lutheranske, der på det grusomste bekrigede hinanden.

Men når Krarup forsøger at ekspropriere ytringsfriheden på kristendommens vegne, kan man måske bedre forstå, hvorfor han og andre af hans partifæller har så svært ved at forstå, hvad ytringsfrihed er.

At true folk på brødet, fordi de har en anden holdning end én selv, har naturligvis intet med ytringsfrihed at gøre. Men det vil Søren Krarup måske også gerne bilde os ind?

Information, 10. juni 2005