Naser Khader ”afvæbner med sin uskyld”, skriver Rehling 17.2., og det er rammende for det billede, vi plejer at få af Khader. Politisk skiller han sig ikke ud fra mængden af mainstream-radikale, men hans facon går lige ind hos mange majoritetsdanskere og har gjort ham til en mediedarling.

Nu profilerer han sig så som muslim. Det overrasker, bl.a. når man tager i betragtning, at førsteudgaven af hans bog Ære og skam indeholder mange faktuelle fejl om islam. Nogle af fejlene rettede han i andenudgaven, men plagierede ved samme lejlighed sine kritikere, hvilket gav lidt røre i medierne.

Det gled han af på, ligesom han gjorde, da hans eget parti dæmoniserede og udrensede nogle unge muslimer. Radikale fra Khaders eget bagland var ellers tæt involveret i den interne smædekampagne, men Khader selv hørte man meget lidt til.

Khader vil tilsyneladende hellere holde sig på afstand af de politiske konflikter og i stedet please etablissementet med sin tilsyneladende uskyld. Det gør ham populær, men det er et rigtig skidt udgangspunkt for det ny netværk, der kalder sig Demokratiske Muslimer, hvis det ønsker at gøre op med den hetz mod muslimer, der har haft vind i sejlene det seneste årti.

Jeg håber derfor, at netværket vil træde ud af Khaders skygge og markere sig markant i samfundsdebatten. Ikke mindst forpligter navnet til demokratisk handlemåde: Åbenhed, dialog og vilje til at inkludere i stedet for at ekskludere. Det gælder ikke mindst i forhold til andre muslimer, såvel de mere ortodokse som de andre netværk af demokratiske muslimer, der allerede findes.

Niels K. Petersen

Information, 21.02.2006