Man har indtryk af, at de radikale, der foreslår vældige sanktioner over for "togsnyderi", ikke selv benytter S-togene. Hvis de gjorde det, ville de nemlig have bemærket, at der ikke er nogen pardon for hverken den, der af en eller anden årsag for første gang i årevis har glemt at stemple, eller den, der uafvidende kører med tilstrækkelig billet. Jeg har set situationer på begge dele, og jeg har ved sjældne lejligheder ved et uheld kørt uden gyldig stempling. Til daglig har jeg nemlig et månedskort, og når man er vant til bare at stå på toget, kan man godt i farten glemme stemplingen i en periode, hvor man har fundet det billigere med et rabatkort, f.eks. i ferien. OK, blev jeg nødt til det, ville jeg da betale de 250 kr.

Men en yderligere forhøjelse af dette beløb eller mere ekstreme krav såsom at købe måneds-, ja ligefrem årskort, er da ikke bare helt ude af proportion med "forseelsen", det er ren og skær paragrafliderlighed. Det er denne samfundets "Ordnung muss sein!", der stiller principper og love over sund fornuft og menneskelighed. Mit håb er derfor, at togrevisorerne som det menneskelige led i systemet vil benytte disse kvaliteter i forvaltningen af deres opgave.

Politiken, juni 1990